Få et yngre og friskere udseende

Juvéderm er et sortiment af ikke-permanente ansigtsfiller behandlinger, der skånsomt afhjælper tegn på aldring. Juvedérm-sortimentet har formuleringer til alle områder af ansigtet. De forskellige gelformuleringer udfylder linjer og rynker eller tilføjer diskret fylde.

Juvéderm sprøjtes ind under huden og reducerer uønskede linjer, rynker og folder og genopretter mistet volumen. Juvéderm tilbyder en komplet behandlingsløsning, som styrker dine unikke træk, giver dig et yngre og friskere udseende og skaber naturlige resultater uden brug af kirurgi.

Juvéderm ansigtsfillere er fremstillet ved brug af avanceret teknologi. Disse behandlinger har en god sikkerhedsprofil og giver dig naturlige resultater, der varer op til 18 måneder.

  • Før behandling med Juvéderm i læberne

    Før behandling med Juvéderm i læberne

  • Efter behandling med Juvéderm i læberne

    Efter behandling med Juvéderm i læberne

Kontakt os

Bestil en gratis forkonsultation via vores onlinebooking eller kontakt os på tlf. 32 203 203 eller  info@alfaomegaklinikken.dk for yderligere spørgsmål.

Behandlingsvejledning

Kundeinformation ved behandling med Juvéderm
– af speciallæge Lisa Bak Lauersen
Godkendt 2015 – Revideret 2017 – Revideres 2019

Baggrund for behandling med Juvéderm
Juvéderm, en ikke-permanent filler, består af hylaluronsyre – et stof der findes naturligt i huden og som forbedrer hudens vandbalance (hydrerer) og elasticitet. Juvéderm bruges ofte til at udfylde de lidt dybere rynker i ansigtet, finere linjer/rynker fx omkring munden, i panden eller for at skabe volumen ved kindben.

Forundersøgelse
Forud for behandlingen gives en grundig information, om hvad Juvéderm er, og hvordan behandlingen foregår. Du drøfter behandlingsmuligheder med klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Du skal ved forundersøgelsen indledningsvis besvare spørgsmål vedrørende din helbredstilstand, medicinindtag samt eventuelle sygdomme. Dette er vigtigt for at afgøre om behandlingen er egnet til dig. Endvidere fortæller vi dig, hvilke resultater du kan forvente, hvor længe behandlingsresultatet forventes at holde samt et skøn over behandlingens samlede pris. Brug af hovedpinepiller som fx Treo, Ibuprofen og magnyl samt fiskeolie og visse naturpræparater nedsætter blodets evne til at størkne, og dermed kan man risikere øget risiko for blå mærker og hævelse i forbindelse med behandlingen. Hold evt. pause med fiskeolie og naturpræparater en uge inden du behandles.

Du er velkommen til at tage et familiemedlem, ven eller veninde med som din bisidder til den mundtlige information. Det kan være en god idé, da informationen huskes bedre af to personer.
Vi følger Sundhedsstyrelsens bestemmelser. Ifølge disse skal du have minimum 48 timers betænkningstid, før du må behandles. Den dag du kommer til behandling bekræfter du mundtligt:
– at du har afgivet korrekte oplysninger om din helbredstilstand
– at du har haft minimum 48 timers betænkningstid
– at du har modtaget mundtlig og skriftlig information om behandlingen og fået svar på dine eventuelle spørgsmål herunder, hvor længe resultatet forventes at holde.
– at du ønsker behandling med Juvéderm, og din behandler noterer dette skriftligt i din journal.

Før behandlingen
Før behandlingen tages der digitale billeder til dokumentation af de områder, der ønskes behandlet. Billederne bliver gemt forsvarligt og offentliggøres ikke. Herefter fjernes din eventuelle make-up fra området med sprit. Eventuelle markeringer på huden sættes med afvaskningsbar pen. Du tilbydes inden behandlingen en bedøvende salve (Tapin) på det hudområde, der behandles.

Selve behandlingen
Behandlingen foregår i liggende stilling. Juvéderm sprøjtes ind under huden. Foruden den bedøvende creme er der lidokain – bedøvelse i alle Juvéderm produkter. Smerteoplevelse er meget individuel og afhængig af det område, der skal behandles, men de fleste angiver lette til medium smerter. Det sted i ansigtet som typisk er mest ømskindet er læberne og huden over og under læberne. Du mærker et lille stik, og herefter kan det spænde en del i huden, når gelen sprøjtes ind.
Resultatet ses umiddelbart efter, dog vil der forekomme hævelse de første par dage, hvilket gør at virkningen ser mere effektiv ud lige i starten. Når hævelsen aftager ses det endelige resultat. Virkningen holder i ca. 4-12 måneder. Der aftales evt. en tid til kontrol 14 dage efter behandlingen. Behandlingen skal gentages for at opretholde virkningen.

Bivirkninger
Hævelse og rødme ses normalt efter indsprøjtningen, især ved behandling i og omkring læberne. Is på området nogle timer efter behandlingen anbefales. Endvidere anbefales du at ligge højt med hovedet om natten samt undgå at sove på maven eller siden de første 2-3 døgn, indtil hævelsen er aftaget. Meget sjældent vil hævelsen blive mere udtalt og kan give et udslæt, der forsvinder i løbet af et par uger. Området kan føles ‘knudret’ i de første uger til en måned efter behandlingen, men det vil ikke kunne ses. Efter 1-2 uger føles Juvéderm blødt ligesom det øvrige væv.

Alvorlige komplikationer som blindhed, nervelammelse samt vævsdød kan forekomme, hvis rynkefyldstoffet ikke bruges korrekt. Alle fillers (ikke permanente, hyalonsyre) kan opløses med stoffet hyaluronidase. Hyaluronidase findes på klinikken.

Kontakt sygeplejersken på det udleverede telefonnummer, hvis ubehaget varer ved eller du på anden måde føler dig utryg. 

Holdbarheden efter behandling med Juvéderm
Det er meget individuelt, hvor lang tid behandlingen varer. Det afhænger af flere forhold, som fx hudens struktur, din livsstil, alder, området der er behandlet, ønsket perfektionsgrad samt behandlerens injektionsteknik. Vi ved fra kliniske studier, at påfyldning og opfølgningsbehandlinger forlænger holdbarheden. Normalt varer resultatet i 4-12 måneder. Korrektionen forsvinder gradvist, og til sidst ser din hud ud som før behandlingen. Opfølgningsinjektioner er med til at bibeholde korrektionen. Mange vælger at få foretaget en ny behandling inden for et år efter behandlingen af rynker og inden for 6 måneder efter læbeformning.

©Alfa Omega Klinikken – Højbro Plads 21, 1200 København K – +45 32 203 203 – info@alfaomegaklinikken.dk