Anti-age hudbehandling med Dermastamp

Dermastamp behandling er en anti-age, rynkeforebyggende ansigtsbehandling, der reducerer ar, uren hud, fine linjer, rynker, grov hudstruktur, pigmentpletter og strækmærker. Dermastamp er en skånsom behandling, der sætter den naturlige regenerering af huden i gang.

Behandlingen foregår ved hjælp af en ansigtsrulle med 1-1,5 mm nåle, som blidt rulles over huden og laver mikroskopiske huller. Hver eneste hul virker som center for hudfornyelse, der booster hudens kvalitet og trænger dybt og effektivt ned i huden og efterlader et synligt, hudforyngende resultat.

Dermastamp hjemmesæt er et komplet hudplejesystem, som giver dig mulighed for selv at pleje og vedligeholde din hud som ved professionel behandling. Det unikke ved sættet er den tilhørende serum, der indeholder hyaluronsyre, sucrose octasulfat og mælkesyre.

  • Før behandling med Dermastamp

    Før behandling med Dermastamp

  • Efter behandling med Dermastamp

    Efter behandling med Dermastamp

  • Før Dermastamp-behandling mod acne

    Før Dermastamp-behandling mod acne

  • Efter Dermastamp-behandling mod acne

    Efter Dermastamp-behandling mod acne

Kontakt os

Vil du prøve vores Dermastamp behandling? Så bestil tid til en gratis forkonsultation via vores onlinebooking eller kontakt os på tlf. 32 203 203 eller info@alfaomegaklinikken.dk for yderligere spørgsmål.

Behandlingsvejledning

Kundeinformation ved behandling med Dermastamp
– af speciallæge Lisa Bak Lauersen
Revideret 01.03.2018 – Revideres 01.03.2020

Generelt
Dermastamp-behandlingen egner sig til dig, som ønsker at forebygge rynker, reducerer acne-ar, uren hud, grove porer og pigmentpletter. Derudover er behandlingen skånsom, da den sætter gang i den naturlige regenerering af huden.

Forkonsultation
Forud for Dermastamp-behandlingen gives en grundig information om, hvad Dermastamp er og hvordan behandlingen foregår. Du skal ved forundersøgelsen indledningsvis besvare spørgsmål vedrørende din helbredstilstand, medicinindtag samt eventuelle sygdomme. Dette er vigtigt for at afgøre om behandlingen er egnet til dig. Endvidere fortæller vi dig, hvilke resultater du kan forvente, hvor længe behandlingsresultatet forventes at holde samt et skøn over behandlingens samlede pris. Du er velkommen til at tage et familiemedlem, ven eller veninde med som din bisidder til den mundtlige information. Efter forkonsultationen har du minimum 48 timers betænkningstid, før du må behandles.

Før behandlingen
Først afrenses huden og en bedøvende gel påføres. Gelen skal virke i ca. 30 minutter. Huden må ikke være præget af infektion/irritation på behandlingsstedet (fx uren hud). Før behandlingen tages der også billeder til dokumentation af de områder, der ønskes behandlet. Billederne opbevares forsvarligt og vil ikke blive offentliggjort.

Under behandlingen
En Dermastamp-behandling foregår ved brug af en ansigtsrulle med 1-1,5 mm nåle, som rulles hen over huden og laver mikroskopiske huller i huden, som sætter en helingsproces i gang, hvor ny cellevækst stimuleres, elasticiteten i huden forbedres og kollagen-produktionen øges. Mens behandlingen udføres vil du mærke en varme i huden og i visse områder kan det føles lidt ubehageligt. Underbehandlingen kan der forekomme blødninger i overhuden. Behandlingen varer typisk 20-40 minutter afhængig af hvor stort et område, der skal behandles.

Efter behandlingen
Lige efter behandlingen er huden rød, varm og stram, hvilket er en helt normal reaktion. Dette aftager typisk i løbet af 6-8 timer, dog kan rødmen ses i op til 24 timer efter behandlingen. Nogle gange kan der forekomme en let afskalning af huden. Du skal undgå at berøre det behandlede område i 12 timer efter behandlingen, men derefter kan området vaskes forsigtigt med lunkent vand og der kan ligeledes benyttes lettere make-up. Det anbefales at området plejes med creme indeholdende solbeskyttelse de første par uger efter behandlingen. Derudover må området ikke udsættes for høj varm eller ekstrem kulde.

Forventet resultat
Effekten afhænger af hvor store skaderne på huden var inden behandlingens begyndelse. Det er individuelt hvor lang tid behandlingen holder, da det afhænger af forskellige faktorer fx skadernes omfang på huden, hudens struktur, blodcirkulation og livsstil. I de fleste tilfælde ses en markant effekt af det behandlede område 8-10 uger efter behandlingen.

Bivirkninger
Dermastamp-behandlingen kan medføre bivirkning som fx hævelse og fasthed i overhuden, rødme, ømhed, mindre blødninger i behandlingsområdet samt små overfladiske sår som vil skalle af efter 3-4 dage. Disse symptomer kan komme på behandlingsdagen eller få dage efter behandlingen. De forsvinder typisk inden for en uge. En anden bivirkning kan være infektion, hvor det er vigtigt at du kontakter os ved mistanke om dette. Tiltagende rødme, varme eller ømhed i dagene efter behandlingen skal give mistanke om infektion.

Holdbarhed
Behandlingen kræver ofte gentagelse med 3-4 ugers interval afhængig af hudtype og dybde af acne-ar. De fleste vælger en vedligeholdende behandling hvert år.

©Alfa Omega Klinikken – Højbro Plads 21, 1200 København K – +45 32 203 203 – info@alfaomegaklinikken.dk