Skønhedsbehandlinger

I Alfa Omega Klinikken er vi specialiseret i æstetiske hudforyngende behandlinger til mænd og kvinder. Af høj kvalitet og med fokus på at skabe naturlige resultater. Vi hjælper dig med at skræddersy en behandling, som passer til netop dine behov, så du får et naturligt fornyet og friskt udseende. Med en høj sundhedsfaglig ekspertise er du hos os altid sikret en effektiv behandling med minimal til ingen smerte. Og så tror vi på, at kvalitet, tillid og tryghed er det bedste fundament for et godt resultat.

Book tid til en gratis forkonsultation via onlinebooking her »

Vil du booste nyt liv og glød i dit ansigt?

Trænger dine kinder og læber til mere volumen? Vil du reducere og nedtone dybe rynker og furer? Udglatte acnear og korrigere småskavanker? Tilføre huden fugt indefra, så strukturen og elasticiteten forbedres – også på hals, dekolletage og hænder? Eller bare skabe symmetri i ansigtet og vedligeholde din smukke udstråling på den mest naturlige måde? Så lad os guide dig til hudforyngende og effektive anti-aging behandlinger, produkter og teknikker, der skånsomt gør huden friskere, glattere og skruer tiden lidt tilbage.
Læs mere om vores behandlingsmetoder herunder.

Mesoterapi
Mesoterapi tilhører den næste generation af hudpleje i Danmark. Mesoterapi stimulerer og øger produktionen af kollagen og elastin i huden. Den fylder og fugter huden, tilfører elasticitet og fasthed og giver din hud et fugtboost, så selv grå og trist hud får sin ungdommelige glød og vitalitet tilbage.
Mesoterapi er en ideel behandling til dig, der ønsker en friskere og fastere hud uden kirurgi. Behandlingen udføres med små, lette stik i hudens overflade og tilfører huden hyaluronsyre – der findes naturligt i kroppen – samt en lang række vitaminer, aminosyrer og mineraler. Mesoterapi er et godt valg til dig, der ønsker at forynge din hud uden brug af fillers og botox.

Få mere information om behandling med Mesoterapi her.

Anti-age hudbehandling
Dermastamp behandling er en anti-age, rynkeforebyggende ansigtsbehandling, der reducerer ar, uren hud, fine linjer, rynker, grov hudstruktur, pigmentpletter og strækmærker. Dermastamp behandling er en skånsom behandling, der sætter den naturlige regenerering af huden i gang.

Få mere information om behandling med Dermastamp her.

Peeling er ideel til dig, der ønsker en opfriskende ansigtspleje. Alfa Omega tilbyder flere forskellige typer peeling. På baggrund af din hudtype og dine behov og ønsker finder vi den optimale peeling til dig.

Få mere information ved behandling med Peeling her.

Et yngre og friskere udseende
Juvéderm er et sortiment af ikke-permanente ansigtsfiller behandlinger, der skånsomt afhjælper tegn på aldring. Juvedérm-sortimentet har formuleringer til alle områder af ansigtet. De forskellige gelformuleringer udfylder linjer og rynker eller tilføjer diskret fylde.
Juvéderm sprøjtes ind under huden og reducerer uønskede linjer, rynker og folder og genopretter mistet volumen. Juvéderm tilbyder en komplet behandlingsløsning, som styrker dine unikke træk, giver dig et yngre og friskere udseende og skaber naturlige resultater uden brug af kirurgi.
Juvéderm ansigtsfillere er fremstillet ved brug af avanceret teknologi. Disse behandlinger har en god sikkerhedsprofil og giver dig naturlige resultater, der varer op til 18 måneder.

Få mere information om behandling med Juvéderm her.

Fornyet fugt indefra
Restylane er en ikke-permanent filler, der består af vand og hyaluronsyre, som findes naturligt i huden. Restylane tilfører huden fugt indefra, giver en bedre elasticitet og struktur, og det er videnskabeligt bevist, at produkterne forbedrer hudens kvalitet og udglatter statiske rynker.
Restylane er ideel til at udglatte huden ved panden, øjnene, mundvigen, hals og hænder. Ved hjælp af det naturlige hyaluronsyre bliver huden mere glansfuld og små, fine linjer udjævnes. Ved halsudskæringen opnås en ungdommelig fylde med Restylane, og på hænderne formindskes synligheden af blodårer. Resultatet af en behandling med Restylane kan ses med det samme, og virkningen holder almindeligvis fra 6-12 måneder. Ved gentagne behandlinger med Restylane varer effekten længere.
Få mere information om behandling med Restylane her.
Pigment udfordringer
Den revolutionerende Cosmelan Depigmentation er til dig, der ønsker reducerede akne problemer, akne ar og pigmentpletter. Behandlingen påvirker melanindannelsen i din hud og fjerner hyperpigmenteringer effektivt og giver din hud en naturlig foryngende og udglattende udstråling. Cosmelan reducerer yderligere talg- og fedtproduktion i huden og mindsker porer.

Læs mere om behandlingen her.

Et naturligt udseende
Botox nedtoner alderstegn som rynker og linjer og fremhæver dine unikke træk, så du efterlades med et mere friskt udseende. Botox har en muskelafslappende effekt og er ideel til behandling af bekymringsrynken mellem øjnene, linjerne i panden eller kragetæerne ved øjnene. Resultatet ses ofte 7-10 dage efter behandlingen og varer typisk tre til fire måneder. Ved fornyet behandling vil effekten vare længere og rynkernes dybde reduceres gradvist.
Alfa Omega arbejder for et naturligt udseende, og vi skræddersyr derfor en behandling til netop dit ansigt, så du bevarer dine unikke træk og opnår et naturligt fornyet udseende.

Få mere information om behandling med Botox her.

En opstrammende håndsrækning til dine hænder og hals
Huden på vores hals og hænder røber vores alder. Profhilo er en foryngende og opstrammende behandling, der giver ny vitalitet og spændstigere hud. Den består af hyaluronsyre i sin reneste og mest koncentrerede form, der injiceres i huden med en skånsom teknik. Profhilo gør underværker for hudens elasticitet og udseende på både hænder og hals. Efter blot en enkelt behandling har huden opnået ny ungdommelig fasthed og fylde. Så det kan ses.

Kontakt os

Ønsker du at bestille tid til en af vores skønhedsbehandlinger? Bestil tid til en gratis forkonsultation via vores onlinebooking eller ring til os på tlf. 32 203 203 for yderligere spørgsmål.